DTL Hall of Fame

DTL – Vi passer på faget

Ved DTLs generalforsamling 17. marts 2019, blev der snakket meget om DTLs ”nye” identitet. Vi har kæmpet for en lovgivning i de 30 år lauget har eksisteret. Denne lov trådte i kraft 1. januar i år (januar 2019), og med loven i ryggen – der har store fodaftryk af DTL – kan vi nu forhåbentligt få udryddet de hjemmetatovører og fuskere der hidtil har ødelagt branchen. Det er blevet mere sikkert at være kunde hos tatovørerne i Danmark. Går du til et medlem af DTL, er du sikker på at tatovøren er registreret tatovør.

DTL vil fremadrettet være et godt eksempel, for god tatoveringsskik, og god tatoveringsetik.

Vi vil hædre ”de gamle” der banede vejen for os. Vi vil huske at fortælle om den tid der var engang.

Bestyrelsen har besluttet at lave et Hall of Fame, hvor man kan nominere og hædre de gamle danske tatovører, der har haft en indflydelse og vigtig rolle på tatoveringen i Danmark.

Vi skal huske hvem vi er, og hvem der banede vejen for os. Denne nominering, og efterfølgende indskrivning i DTLs Hall of Fame, er præcist et af de grundlag der tegner DTL i dag. En forening for tatovører, der viser god skik, og husker vores kulturelle baggrund. Dansk tatovering er helt specielt. Nyhavn og Tato-Jack kendes og anerkendes over hele verden.

DTLs Hall of Fame:

1) Tato-Jack

2) Tattoo Oscar

…flere på vej

 

Æresmedlemmer af DTL:

1) Tato-Jack

2) Lyle Tuttle (US)

3) Tattoo Oscar

4) Tattoo Svend

…flere på vej

 

Første medlem optaget i DTLs Hall of Fame, og æresmedlem af DTL:

TATO-JACK

Helmuth. H. A. Michaelsen, alias Tato Jack.

En legende i dansk tatoveringshistorie.

Helmuth starter karrieren som tatovør i Nyhavn 17 (Kbh.) i 1937. -Stedet som har huset tatovører siden 1884 og frem til i dag.

Senere fortsætter Helmuth i Nyhavn 37, hvor gode og kendte tatovører har arbejdet igennem årene, -flere af disse blev også oplært af mesteren selv.

Tato Jack blev et verdenskendt navn. Når man taler om tatovering i 1900 tallet, er det navnet på alles læber.

Myten og legenden Tato Jack gik bort i 1984, men navnet lever i allerhøjeste grad den dag i dag.

Helmuth H. A. Michaelsen alias Tato-Jack er selvskrevet, som det første æresmedlem af Dansk Tatovør Laugs Hall of Fame.

Æret være hans minde.

Bestyrelsen i DTL,

Marts 2019

 

Andet medlem optaget i DTLs Hall of Fame, og æresmedlem af DTL:

Oscar Lagoni alias Tattoo Oscar, en legende i dansk tatoveringshistorie.

Billede; barnebarn får overrakt diplom af formand Frank Rosenkilde ved Oscars bisættelse.

Oscar startede sin karriere hos Tato Jack i Nyhavn 37 i 1970erne Han nåede at arbejde sammen med flere af datidens legender.

Flere nyhavnstatovører flytter til Vesterbro i 70erne, Oscar og hans lærling Michael er med på bølgen og starter “Tattoo studiet” i Istedgade 31.

Efter en tid sælges butikken, og i 1979 åbner Oscar og Michael en forretningen i Gøteborg, Sverige. Dette starter hermed en helt ny epoke for Dansk og Svensk tatoveringshistorie.

Oscar Lagoni har en stor del af æren, for at have udbredt vores store danske tatoveringstradition, og for at have været foregangsmand for tatoveringen i Sverige

Oscar er gået bort, men vil blive husket som et stort navn i Dansk tatoveringshistorie.

Oscar Lagoni alias Tattoo Oscar optages hermed i Dansk Tatovør Laugs Hall of Fame, og er selvskrevet som  æresmedlem af DTL.

Æret være hans minde. Bestyrelsen i DTL.

Kbh. 29 Marts 2019.

 

Æresmedlem af DTL:

Lyle Tuttle (usa).

Billede; Frank Rosenkilde og Lyle Tuttle i Spanien 2017.

Lyle Tuttle blev født i 1931 og voksede op i Californien, han blev 87 år og levede livet fuldt ud til det sidste.

Han blev kendt som “The Father of Modern Tattooing”.

Han fik sin første tatovering som 14 årig, og Lyle tatoverede selv fra 1949 til 1990. Herefter semi-pensionerede han sig selv, og tatoverede nærmest kun sin autograf på folk efter det.

Han blev tatoveret af flere af de gamle legender, bl.a. Bert Grim, som han også arbejdede sammen med.

Lyle Tuttle tatoverede i 70erne musikere og kendisser, som Janis Joplin, Cher, Henry Fonda, Jo Baker, Joan Baez, The Alman Brothers etc. – Noget som han blev enormt kendt for. Hans første forretning var åben i 35 år, han åbnede også sit museum. Lyle Tuttle Tattoo ligger i dag på Lombard street, i San Fransisco, den er bestemt et besøg værd.

Lyle siges at have verdens største samling af tattoo memorabilia, blandt meget andet, 1200 tatoveringsmaskiner, fortalte han mig.

I September 2018 – i San Fransisco – afholdtes der et “70 Years In Tattooing” – Retrospective exhibit & fundraise show, på Palace of Fine Arts, til fordel for et museum til samlingen.

Det var et Fantastisk show, hvor Lyles personlige samling blev udstillet. Mange sjældne maskiner, George Burchett samlingen som han hentede i England i 70erne, Tatovører, malerier af Diane Mansfield og Shawn Barber. Vi hørte et spændende foredrag af Lyle Tuttle, Leo Zuluetta, Ed Hardy og Mary Jane Haake.

Tatovører, samlere, historikere, museumsfolk og fans fra hele verden, inklusiv undertegnede, deltog i denne fantastiske udstilling, som nu er en milepæl i tatoveringshistorien.

Lyle var en fantastisk historiker, og jeg har lyttet til hans historier i timevis, mange fortalt med et glimt i øjet. Han var en fantastisk fortæller. Historierne kunne spænde fra hans tid som soldat, under Korea krigen, til rejser, familie, maskiner, gamle tatovører og utrolige anekdoter.

Jeg har mødt Lyle flere gange. Forrige gang var i Januar 2017, i Torremolinos / Spanien, hvor jeg tilbragte nogle gode dage sammen med ham og Linda Hendrix, som i dag er ejer af El Templo Tattoo Museum.

På billedet ses Lyle og jeg posere, med vores DTL t-shirts.

I 2018 udnævnte vi Lyle Tuttle til æresmedlem af Dansk Tatovør Laug.

Verden er blevet mindre uden Lyle Tuttle.

RIP LYLE

Skrevet af Frank Rosenkilde

 

Æresmedlem af DTL:

Tato Svend

Svend Kukkerig. Tato Svend. En af de få tilbageværende, igangværende, nulevende legender i dansk tatoveringshistorie.

Svend startede som 12 årig med at håndprikke sine kammerater. Svend gik på Havnen og tatoverede sidst i 60erne og tatoverede senere ,på skift, både hos Tato Jack og Tato Bob. I 1973 overtager han Tato Peters lokale i Lille strandstræde og åbner sit eget og tatoverede der indtil lukningen omkring 2015.

Svend har været med til at præge tatoveringens udvikling i Danmark på mange måder.

I midt 70erne hvor man hovedsagligt tatoverede klassiske gammeldags sømands tatoveringer stak Svends kunstneriske, anderledes og til tider ret “flippede” form for tatoveringer virkeligt ud, andre tatovører efterlignede den og udviklede deres egen stil, inspireret af Svends

Svend byggede sine egne maskiner, lavede sine egne rør til maskinerne som stadigvæk er eftertragtede. Meget få kunne gøre sig på dette felt i Danmark.

Et væld af tatovører har være t gennem Svends legendariske butik, bla. Mike Malone, som via Svend kom til at præge dansk tatovering med nye stilarter, andre former for maskiner , nåle, måde at sterilisere mm. Disse ideer og tiltag blev Svend foregangsmand for.

Svend har desuden været medlem af Dansk Tatovør Laug da han var aktiv i sin butik.

Alt dette er nogle af grundene til, at vi med stor ære udnævner Svend Kukkerig til æresmedlem af Dansk Tatovør laug.

Billede; Ronni Froberg, Svend Kukkerig og Frank Rosenkilde. Taget ved Prison Ink, Horsens i 2019.

 

… fortsættes

DTL

Bliv medlem

Medlemsliste

Bestyrelsen

Kontakt

Kontaktside

Formand: Frank Rosenkilde

formand@dansktatovoerlaug.dk